For nylig
vandt det tyske energiselskab E.ON udbuddet af den kommende havmøllepark Rødsand II, og allerede nu er selskabet i forhandlinger med en mølleleverandør. Ifølge direktør for vindkraft-divisionen i E.ON, Lennart Fagerberg, er det Siemens, der p.t. forhandles med, og han lægger ikke skjul på, at Brande-virksomheden ligger til at snuppe ordren, hvilket betyder et fravalg af konkurrenten Vestas. Det skriver Ingeniøren.
- Ud fra en helhedsvurdering er Siemens den foretrukne leverandør i øjeblikket, siger han til Ingeniøren.
E.ON regner med at offentliggøre leverandøren inden sommer. I alt skal der opstilles 90 møller med en samlet kapacitet på 200 MW i den nye havmøllepark.