23948sdkhjf

BITVA sætter spot på ledelse

Årets BITVA-døgn er åbent for virksomheder, der overvejer medlemskab af foreningen.
Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation, BITVA, sætter fokus på ledelse, når arrangementet "BITVA-døgnet" afholdes på Comwell i Korsør 12.-13. november.

Under arrangementet får deltagerne fire meget konkrete bud på "ledelse på kanten".

Der indledes med en beretning om ledelse i den mest krævende situation, nemlig krig, hvor al ledelse bliver sat på en ekstrem prøve. Det er officeren Kim Kristensen, der fortæller om sine oplevelser.

Herefter kommer et input af Samuel Rachlin om den russiske præsident, Vladimir Putin, og den ny verdensorden, som måske ikke direkte påvirker BITVA’s medlemmer i dagligdagen, men påvirker medlemmernes kunder ude i den store verden voldsomt.

Den første dag afsluttes med middag og besøg af trylle-komikeren Rune Klan.

For nye medlemmer
Dagen efter bliver deltagerne ledt ind i fortælling om "den ultimative turnaround", som er en meget personlig fortælling fra Lars Juhl om, at alle kriser gemmer på en stor læring, og dagen slutter med et foredrag om, hvad der skal til, for at en lille dansk virksomhed skal blive en global succes. Her fortæller Peter Kreiner.

BITVA har i dag cirka 140 medlemmer, og arrangementet i Korsør vil være åbent for kommende medlemmer. Det siger BITVA’s formand Aage Dam, som sammen med resten af foreningen ser frem til et stort fremmøde.

Læs mere på BITVA’s hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078