23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye kunder og manglende projekter sender automationshus i rødt

Sjællandske C & H System vil erobre nye markedssegmenter for at veksle underskud til overskud.

Automationshuset C & H System har iværksat en strategi, der skal lokke flere heste ind i folden. Strategien skal sikre, at underskuddet i 2014/2015 på 7,5 mio. kr. før skat ikke gentager sig i indeværende regnskabsår. Det fortæller bestyrelsesformand hos C & H System A/S, David Packness Meyer, til Metal Supply.





- Vi forventer at komme godt ud af næste år. Automatisering er mere og mere efterspurgt, og det vil vi drage nytte af ved at dække flere segmenter i markedet og tage flere kunder ind, siger han.





Tidligere har C & H System, der har alle sine aktiviteter samlet i Næstved, været bundet op på enkelte store kunder. Men det kastede altså ikke nok af sig sidste år.





- Vi er i en projektpræget branche, hvor indtjeningen er stærkt afhængig af, hvilke projekter der kommer ind. Og sidste år har C & H ikke haft de nødvendige projekter, siger David Packness Meyer.





Nye kunder koster

Trods et vigende antal projekter i regnskabsåret 2014/2015 kunne den realisede omsætning hos C & H System have kastet spinkelt overskud af sig. Men en række uforudsete udviklingsomkostninger i forbindelse med indkøringen af nye kunder kostede dyrt.





- Aktiviteten har ikke været stor nok. Men der har også været nogle nye kunder, som har været sværere at lede i gang, end vi troede, siger David Packness Meyer og tilføjer, at faldet på mere end 11 mio. kr. før skat sidste år ikke er tilfredsstillende.





C & H System skræddersyer automatiserede logistikløsninger og henter over 90 procent af sin omsætning på eksportmarkederne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125