J.U. Bloch & Søn A/S har været drevet som en familie-virksomhed i fire generationer, men nu har virksomheden drejet nøglen om.
Efter 110 år har familie-virksomheden J.U. Bloch & Søn været nødsaget til at dreje nøglen om. Direktør og fjerde generation i spidsen for virksomheden, Claus Bloch, besluttede for nogen tid siden selv at begære virksomheden konkurs, fremgår det af Midtjyllands Avis.
Virksomhedens kerneprodukt var ventilationsanlæg til industrivirksomheder, men dette blev presset så meget af østeuropæiske konkurrenter, at det ikke længere var rentabelt.
Virksomheden har med konkursen måttet afskedige 11 medarbejdere.