Sjørring Maskinfabrik er kommet godt ud af 2004, og står det til virksomhedens ledelse, så er udflytning af produktionen til lavtlønslande som Kina og Indien slet ikke på dagsordenen i virksomheden.
I 2004 kom virksomheden ud med et overskud på 10,8 millioner kroner, hvilket er en markant stigning siden 2003, hvor det lød på 4,8 millioner kroner.
- Vores strategi er stadig at udbygge vores virksomhed i Sjørring og Thy, siger direktør Mogens Nielsen til de Bergske Blade ifølge DR Midt & Vest.