23948sdkhjf

Delegationsrejse til Kina for metalindustrien

ChinaConsult arrangerer en delegationsrejse til Kina i slutningen af oktober. På dette rejse vil der være besøg Teknologimesse og kinesiske virksomheder.
Oplev de unikke muligheder det kinesiske marked kan tilbyde netop din branche!

Vær med på ChinaConsults delegationsrejse til Kina, der fokuserer på outsourcing af metalkomponenter. Oplev på egen hånd, at den kinesiske metalindustri ofte er på fuldt niveau med den danske.

Der er et enormt potentiale på det kinesiske marked – især indenfor metalbranchen. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har et højt professionelt niveau, der gør os i stand til at konkurrere med de lande, der tilbyder lave lønomkostninger. Der er dog også områder, hvor vi i Danmark må erkende, at lavtlønslandene kan tilbyde ydelser til priser vi i Danmark ikke kan konkurrere imod. De områder, hvor en outsourcing er mest rentabel er indenfor løntungt arbejde, da det netop er de lave lønomkostninger i Kina, der kan give danske virksomheder en fordel. Dette gør den kinesiske metalindustri til en potentiel samarbejdspartner for danske metalvirksomheder.

Delegationsrejsen inkluderer en bred vifte af besøg til udvalgte produktionsvirksomheder. Som en særlig service tilbyder ChinaConsult, at formidle kontakt mellem de deltagende danske virksomheder og potentielle kinesiske samarbejdspartnere. Derfor opfordrer vi de deltagende virksomheder til at udarbejde tegninger over emner som skønnes at være interessante for en påbegyndelse af et samarbejde. Tegningerne vil blive udleveret til de kinesiske deltagere og en Match-Making event vil blive arrangeret i slutningen af programmet, hvor der gives lejlighed til uddybende diskussioner mellem de danske og de kinesiske deltagere.

Match-Making eventen danner dermed et fundament for et fremtidigt samarbejde med kinesiske virksomheder, hvor man på stedet har mulighed for at indgå realitetsforhandlinger omkring produkter, priser, leveringstider, etc. ChinaConsult står naturligvis til rådighed med assistance så kommunikationen glider smertefrit.

Du kan læse mere om delegationsrejsen fx oplysninger om rejsens konkrete indhold, pris og tilmelding her

Delegationsrejsen finder sted i perioden 22. oktober - 29. oktober 2005.

Der afholdes et introduktionsmøde til rejsen d. 20. juni i Nørresundby . Dette kan du læse mere om her .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094