Det tyske marked har ligget underdrejet i en længere periode, men nu ser der ud til at være lys forenden af tunnelen. Danmarks eksport til Tyskland er nemlig i fremgang.
I årets første fire måneder er salget af varer til Tyskland steget med 1,8 milliarder kroner.
- Tyskland er plaget af svag vækst, men holder sig oven vande af tung industrieksport, og Danmark er underleverandør af mange varer til tysk industri, siger Jes Asmussen, senioranalytiker Nordea, ifølge JydskeVestkysten.
Danske underleverandører sælger blandt andet maskiner og tilbehør til den tyske industri.