23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det sker: FVM holder temadag

FVM afholder næste temadag torsdag den 1. oktober om nye kalibreringsinstruktioner.

Det er nu 25 år siden, at de første FVM kalibreringsinstruktioner blev udgivet. De var resultatet af et samarbejde mellem FVM, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet med støtte fra det, som dengang hed ”Metrologifonden”.

Der er siden kommet flere filosofier omkring det at kalibrere og kalibrering af måleudstyr. Der er som bekendt også langt om længe udkommet et antal ISO-standarder, som på flere punkter bryder med de ideer, som var grundlag for de gamle instruktioner. Det betyder, at der i dag er andre krav til udstyret og dermed også ændrede metoder til at kalibrere udstyrets måletekniske egenskaber. Det er på denne baggrund, at FVM nu langt om længe har igangsat en opdatering af de gamle instruktioner.

De gamle instruktioner blev udviklet fortrinsvis på grund af fremkomsten af ISO 9000 serien med deres krav til kalibrering af alt ”kvalitetsgivende” måleudstyr i virksomheden. De mange detaljerede krav i disse standarder betød, at auditorer og virksomhederne så kalibreringen som en af de grundlæggende kvalitetsaktiviteter i forbindelse med en certificering af virksomheden i overensstemmelse med for eksempel ISO 9001. Bemærk også, at dengang var fastlæggelse af måleusikkerheden i forbindelse med kalibrering og måling ikke et ufravigeligt krav. Det er først kommet til i de efterfølgende standarder.

Synspunkterne omkring kalibrering er løbende blevet ændret efterhånden, ligesom indholdet i ISO 9001 er blevet moderniseret, og erfaringerne fra praksis er blevet indarbejdet i de nyere udgaver af standarden. Det er blevet noteret, at på grund af kravene til kalibrering i DS/ ISO 9001 med den supplerende standard DS/ISO 10012 og kravene til det måletekniske system, så har mange virksomheder valgt at outsource kalibreringsopgaverne til en eller flere eksterne samarbejdspartnere i stedet for selv at kalibrere udstyret. Det er blandt andet sket ud fra det synspunkt, at virksomhederne ikke selv mener sig i stand til at fortolke kravene i både de gamle og nye standarder. Da er det bekvemt at sende udstyret til ekstern kalibrering.

Konferenceprogram:

09.00: Registrering

09.30: Indledning og velkomst til temadage ved dirigent Jørgen Meinertz, Metrologic

09.40: Hvorfor kalibrerer vi? Ved Jesper Kolding, FVM

10.20: Kaffepause

10.50: Præsentation af de foreløbig fem nye FVM kalibreringsinstruktioner ved Jørgen Meinertz, Metrologic

11.45: Frokost

12.50: Kalibreringscases – gruppearbejde ved FVM’s bestyrelse

13.45: Måleusikkerhed ved Tom Johansen, Lego System A/S

14.25: Måleusikkerhedscase – udstyr+emne

15.15: Kaffepause inklusive dataopsamling

15.45: Hvad lærte vi af de to cases?

16.30: Afslutning på temadagen

For yderligere information og tilmelding se

FVM’s hjemmeside

.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.105|instance-web01