23948sdkhjf

Falck Schmidt Ace knytter tråde på HI

Fredericia-virksomheden udstiller på HI-messen med kinesisk aftale i rygsækken.
Falck Schmidt ACE kommer på HI-messe med en stor aftale i rygsækken.

Det er en eksklusiv distributionsaftale med en stor kinesisk virksomhed indenfor olierensningsanlæg, fordi vandbehandling i Kina er højaktuel.

Man regner med, at hele 60 procent af det kinesiske drikkevand er forurenet, hvorfor den kinesiske regering investerer massivt i vandbehandlingsanlæg over de næste fem år. Det er dog ikke kun vandbehandlingsrelaterede applikationer, Falck Schmidt ACE kan afsætte i Kina, men i høj grad også kulfiberløsninger til den generelle industri, hvor energibesparelser og højere effektivitet er et meget efterspurgt.

- Vi forventer os rigtigt meget af vores kinesiske eventyr, og sender løbende hele delegationer ud til vores samarbejdspartner, for på den at styrke den salgsmæssige indsats, såvel som den ingeniørmæssige indsats, fortæller administrerende direktør for Falck Schmidt ACE, Bo Rasmussen.

Udvidet messeområde
Falck Schmidt Ace udstiller kompositprodukter i kul- og glasfiber. Men virksomheden har i år valgt at udvide sortimentet på messen med trykrør til vandbehandlings- og filtreringsanlæg.

- Vi oplever en meget stor efterspørgsel fra kunder i både ind- og udland, som ønsker at erstatte konventionelle stålløsninger med vores kompositapplikationer, fordi de er både lettere, tåler en radikalt højere indvendig tryklast, er korrosionsbestandige og betydeligt billigere, siger Bo Rasmussen.

Ifølge ham har konventionelle stålløsninger typisk en begrænsning ved 40 bar i indvendig tryk, hvorimod Falck Schmidts kompositløsninger kan modstå helt op til 300 bar.

Virksomheden har for nylig fremstillet og leveret to 15 meter lange rør til den nye togbanestrækning mellem København og Ringsted, som skal agere rørbro for fjernvarmerør til VEKS (Vestegnens Kraftvarme-selskab I/S).

Bro med udfordringer
Anlægningen af denne nye bane har medført, at VEKS og HOFOR (Hovedstadens forsyningsselskab) skal forestå en flytning af vand-, spildevands- og fjernvarmeledninger, og har i den forbindelse været nødsaget til at føre fjernvarmerørene henover en jernbane i Hvidovre.

- Et frit spænd på 14 meter og med en belastning fra de vandfyldte fjernvarmerør på 550 kg/meter sammenholdt med, at materialet – for at undgå springstrøm fra togenes køreledninger – ikke måtte være elektrisk ledende, gav da os nogle udfordringer, siger Bo Rasmussen

Men det lykkedes, og nu står virksomheden overfor fase to, som drejer sig om bøjningerne og de lodrette rør til rørbroen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094