23948sdkhjf

Flere supertankere til Mærsk

Danmarks største virksomhedsgruppe, A.P. Møller – Mærsk, har bestilt to supertankere fra et kinesisk værft. De to supertankere er de sidste af i alt ni supertankere.
Det kinesiske værft Dailian New Shipbuilding har fået en ordre fra danske A.P. Møller – Mærsk på to supertankere til koncernens forretningsområde, Maersk Tankers.

Tilbage i 2003 annoncerede Maersk Tankers, at der var behov for ni supertankere. Disse to, der netop er bestilt, er de sidste i rækken, og skal leveres i 2008 og 2009. De første af de ni supertankere leveres i løbet af 2006.

- Når ordrerne afgives netop nu, afspejler det selvfølgelig en tro på et fortsat stærkt tankmarked. Men det spiller også ind, at skibsværfterne står til at få en større pukkel af ordrer omkring 2010, når enkeltskrogede skibe efter planen skal være udfaset. Derfor gælder det om at lægge ordrer inden, siger Finn B. Petersen, shippinganalytiker i Nordea Markets til Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093