Forårsopsvinget er ved at bide sig fast i den tyske økonomi, hvilket giver sig udslag i en reduktion af ledighedskøen i landet.
Nye tal fra det føderale arbejdsagentur i Nürnberg viser, at 161.000 tyskere er kommet i arbejde i maj, hvilket betyder, at antallet af arbejdsløse tyskere er kommet et godt stykke under 5 millioner.
Med en fremgang i økonomien har Tyskland således en ledighedsprocent i maj på 11,6 procent, hvilket svarer til 4,8 millioner arbejdsløse, fremgår det af Berlingske Tidende.