23948sdkhjf

Gipo går efter skandinavisk succes

Den danskejede virksomhed vil nu endnu bredere ud med sin egenproduktion af modul-opbyggede rulle- og kædebaner.
Gipo er mest kendt som underleverandør, men sideløbende har virksomheden også en produktion af modul-opbyggede rulle- og kædebaner. Gipo producerer selv alle komponenter bortset fra ruller på virksomhedens anlæg i Polen.

- Vi tager udgangspunkt i palletransport på rullebane, kædebaner, drejeborde og så videre. Vi har lavet en del til frysehuse og anlæg til Mellemøsten, og efterhånden har vi fået lavet et system, hvor de for 80-90 procents vedkommende er modulopbyggede, mens resten er specialopbygget til den enkelte kunde, siger Steen Glerup fra Gipo.

Hidtil har man koncentreret sig om at sælge anlæggene til danske kunder, hvor man har en række af landets største integratorer på kundelisten, men nu er man klar til at komme bredere ud.

- Vi har været inde i en overvejelse, om vi selv skal ansætte en sælger, men vi har valgt i stedet at sælge via forhandlere, så vi ikke ender i en situation, hvor vi kommer til at konkurrere med vores egne kunder. Når vores forhandlere har fat i kunderne, kommer vi med ingeniørbistanden til, hvordan anlægget kan designes, forklarer Steen Glerup.

Han vurderer, at Gipo i dag sidder på en markedsandel på cirka 5 procent.

- Men vi mener selv, at der er et enormt potentiale, fordi vi producerer til polske lønninger. I Danmark har vi allerede en del anlæg i drift. Vi er lige nu i gang med at montere et rigtig stort anlæg i Ungarn for et dansk firma, der etablerer produktion dernede. Der inkluderer vi tre store XY-robotter, som vi selv har bygget, siger Steen Glerup.

- Men i Sverige og Norge har vi ingen anlæg endnu, så derfor søger vi nye forhandlere – enten i form af lokale virksomheder eller danske virksomheder med aktiviteter i resten af Skandinavien, slutter han.
Læs mere om: Gipo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062