23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor svensk ordre til Vestas

Vestas har modtaget en ordre på i alt 95,4 MW til Sverige. Ordren på Havsnäs-projektet består af 45 stk. V90-2,0 MW-vindmøller og tre stk. V90-1,8 MW vindmøller.

Ordren er modtaget fra RES Skandinavien AB, som er et 100 %-ejet datterselskab af Renewable Energy Systems Limited (RES). Ejerne af projektet bliver HgCapital - en britisk investor inden for vedvarende energi - og RES Skandinavien AB.

- Vi glæder os meget over ordren fra RES Skandinavien AB, og vi ser frem til at arbejde sammen med RES om fortsat at styrke vores position på det voksende svenske marked, siger Klaus Steen Mortensen, administrerende direktør for Vestas Northern Europe AB.

Havsnäs-projektet vil blive etableret i Strömsund i Jämtland-regionen i Sverige. Det er det hidtil største onshore-projekt i Sverige, og projektet er strategisk vigtigt for udviklingen af det svenske vindenergimarked.

Vindmøllerne planlægges leveret i sommeren 2009, og idriftsættelse forventes i løbet af vinteren 2009/2010.

Kilde: Vestas - http://www.vestas.com

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03