Dantherm vil tjene milliarder på brændselsceller
Allerede i 2012 tror Dantherm på, at det vil være muligt at nå en omsætning på 1 mia. kr. på virksomhedens satsning på brændselsceller.
- Det kan kun gå sådan, at en del af den energi, vi skal bruge her på kloden, skal hentes fra brændselsceller. Og her skal vi være med som first mover, udtaler han til Børsen og afslører samtidig, at Dantherm kalkulerer med en omsætning på området på 1. mia. kr. – måske allerede i 2012, men senest i 2015.
Allerede nu har man indgået et samarbejde med det franske energiselskab EdF, der har et potentiale på 100.000 anlæg pr. år. Samtidig ser man store muligheder inden for fx bilindustrien, køleindustrien og den generelle energiforsyning – alle områder hvor det kan være attraktivt at udskifte svinende og larmende dieselanlæg med nye brændselsceller.