http://www.ssabdirekt.com
Personlig kontakt med materialeeksperter, hjælp til forskellige bearbejdnings- og konstruktionsspørgsmål, specialuddannelser, anvendelsesmuligheder og forskellige håndbøger indgår. Ekstra hurtig support tilbydes via webtjenesten Steelfacts, som blandt andet indeholder materialefakta, hjælpeprogrammer, som kan downloades, materialekurver og andet, som forenkler analyse- og konstruktionsarbejdet. En ny håndbog om sammenføjning tilbydes også. SSAB Tunnplåts satsning på at udbygge sit kundesamarbejde beror på, at flere og flere kunder vælger højstyrkestål til deres produkter. Som en af verdens førende producenter af avancerede typer af højstyrkestål har virksomheden opbygget en omfattende viden om højstyrkestål, og hvordan det bedst udnyttes i konstruktioner og produktion. – Interessen for vores viden og vore ydelser vokser kraftigt, fortæller Jan Kuoppa, chef for Knowledge Service Center på SSAB Tunnplåt. At vi kan tilbyde viden om hvordan stålet skal anvendes, er vigtigt for flere og flere. De fleste af vore kunder vil producere stadig flere af deres produkter i avanceret højstyrkestål, hvilket direkte vil øge deres konkurrenceevne. I kraft af vores Knowledge Service Center ønsker vi at øge deres forretningsfordele yderligere. Det bliver også enklere for brugere af stål direkte at få de tekniske data, som er nødvendige, via webtjenesten Steelfacts som kan nås på – Her vil vi hele tiden lægge de nyheder og ændringer ud, som kommer, fortsætter Jan Kuoppa På den måde kan vi garantere brugerne aktuelle fakta og også give dem adgang til de seneste versioner af de forskellige analyseværktøjer, som vi har. Dette gør deres arbejde enklere, når de skal udvikle nye produkter. Yderligere information, som kan fås via webben, er materialefakta, datablade, anvendelsesbeskrivelser, oplysninger om uddannelser og seminarer, spørgsmål og svar samt meget andet. – Men webtjenesten løser ikke alle de spørgsmål, som brugerne har, betoner Jan Kuoppa. Mange har mere komplekse spørgsmål om materialevalg og konstruktion, hvor der kræves mere dybtgående hjælp til hvordan de forskellige typer højstyrkestål skal anvendes og bearbejdes. Her tilbyder vi specialiseret hjælp fra vore eksperter. Det kan f.eks. dreje sig om at vælge produktionsmetode, vælge stålsort, gennemføre tests i forbindelse med en konstruktionsdetalje og foretage avancerede analyser af hele strukturer. Som supplement til virksomhedens tidligere håndbøger, Formningshandboken og Plåthandboken, fås nu også Fogningshandboken. Udgangspunktet for Fogningshandboken er materialet: Hvilken type højstyrkestål, som passer til et bestemt formål, og hvordan man bedst svejser, limer eller sammenføjer det mekanisk. Avanceret højstyrkestål er et materiale, som giver konstruktørerne mulighed for at vælge nye banebrydende og mere kreative løsninger. For at lette konstruktionsarbejdet åbner SSAB Tunnplåt nu sit nye Knowledge Service Center, hvor kunderne får hurtig adgang til den viden, som er nødvendig for at udnytte alle materialets muligheder og anvendelsesområder. Jens Boje SSAB Svensk Stål A/S P.O. Box 130 DK-2605 Brøndby Tlf.: +45 43 205000 Fax: +45 43 205018 E -mail: jens.boje@ssab.com eller: Cecilia Dalén Public Relations Manager SSAB Tunnplåt AB Marketing Communications Tlf.: +46 8 661 02 33 Fax: +46 8 661 03 05 E-mail: cecilia.dalen@ssab.com