Dancoat har den 1. juli 2015 overtaget virksomheden Ibsen Jensen Korrosionsbeskyttelse ApS.
Med opkøbet af Ibsen Jensen Korrosionsbeskyttelse råder Dancoat over mere end 20.000 m² klimaregulerede lokaler, en CIR tørreovn på 7 x 6 m, som reducerer tørretiden og sluthærdningen fra flere døgn til to-tre timer , samt truckkapacitet på op til 60 tons.
Den ny afdeling vil fremover blive drevet af Bjarne Hjortlund, som kommer fra en stilling som produktionschef i Dancoat's afdeling i Arnum.
Overtagelsen sker i forbindelse med, at Mogens Ibsen Jensen, som har drevet firmaet i 35 år, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at nyde sit otium.