23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grundfos åbner fabrik på russisk vækstmarked

Det russiske pumpemarked er i kolossal fremdrift – Grundfos havde sidste år en omsætningsfremgang på 40%. I går tog pumpevirksomheden de nye produktionsfaciliteter ved Moskva i brug.

En blanding af stærk økonomisk vækst, intensiv byggeaktivitet og omfattende behov for udskiftning og renovering af eksisterende pumpeanlæg er med til understøtte, at Grundfos i dag tager 10.000 kvm. produktionsfaciliteter ved Moskva i brug, for at forsyne det russiske marked direkte med effektive og energibesparende pumper.

År med rekordvækst

- Rusland er et af de hurtigst voksende markeder i verden for Grundfos – år for år stiger salget af Grundfos-pumper i landet med vækstrater på op til 40-50 procent. Og vi forventer, at den særdeles positive tendens fortsætter. Vores distributionskanaler har I nogen tid været under pres for at tilgodese markedets behov. Men vi har i 2004 investeret intensivt i at opbygge interne salgskompetencer og målrettede eksterne salgs- og distributionskanaler for at sikre professionel betjening af kunderne, fortæller Grundfos koncernchef Jens Jørgen Madsen.

Optimal leveringsevne sikret

- Samtidig vi vil gerne kvittere for den store interesse, der er for vores produkter ved at sikre vore kunder optimal leveringsevne. Det er derfor, vi har investeret i produktionsfaciliteter, lager og distributionscenter, og det er derfor, vi har sørget for masser af plads til udvidelser, når der i fremtiden skal etableres mere produktion i Rusland. Indledningsvis bliver fabrikken brugt til at samle og teste komponenter fra de øvrige Grundfos produktionsfaciliteter i Europa, det er imidlertid også planen at finde lokale leverandører, der skal indgå i forsyningskæden, forklarer Jens Jørgen Madsen.

Fokus på markedet

Grundfos kom ind på det daværende sovjetiske marked allerede i 1962 og i 1992 var koncernen klar til at åbne et repræsentationskontor. I 1998 åbnede Grundfos eget salgsselskab i Moskva, og koncernen har i dag en række regionale kontorer til at betjene det voksende antal russiske kunder.

Med fabriksåbningen i Rusland understreger Grundfos, at globaliseringen af produktionsfaciliteterne fortsætter for fuld kraft i 2005. Fabrikken i Rusland vil således sammen med fabriksåbninger i Kina og Indien betyde, at Grundfos tager 55.000 m2 nye produktionsarealer i brug i år.

Kilde: Grundfos –

http://www.grundfos.com

- 26. maj 2005.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.115