23948sdkhjf

FLSmidth Minerals indgår strategisk samarbejde med kobber-gigant

Xstrata Copper har valgt FLSmidth Minerals som en langsigtet strategisk samarbejdspartner med det formål at fremme udviklingen af Xstratas kommende kobberprojekter.
FLSmidth har således modtaget en hensigtserklæring (letter of award) fra projektpartnerne Xstrata Copper og Bechtel, der omfatter levering af knusnings- og formalingsudstyr samt ingeniørassistance med henblik på udvikling og etablering af seks kobberudvindingsanlæg i verdensklasse. Antapaccay- og Las Bambas-minerne i Peru er blandt de projekter, der forventes omfattet af dette samarbejde, og yderligere projekter vil blive taget op, når det anses for hensigtsmæssigt.

Udover den første udstyrsleverance til en værdi af ca. 200 mio. kroner (ca. 43 mio. dollars) på knusnings- og formalingsudstyr fra FLSmidth Minerals, omfatter dette vigtige strategiske samarbejde også et innovativt koncept til udvikling af en kobber-koncentrator-model samt andet udstyr, der kan genbruges på Xstrata Coppers andre projekter.

Dette vil gøre det muligt at fremskynde bestillingen af komponenter med lange leveringstider samt reducere tidsforbruget og udgifterne til ingeniørarbejde på de enkelte projekter. Denne strategi for ingeniørarbejde og udstyrsleverancer rummer fordele, der muligvis kan udnyttes på andre nøgleområder i processen, hvilket vil blive undersøgt af samarbejdspartnerne, efterhånden som projektet skrider frem.

Xstrata Copper har hovedkontor i Brisbane, Australien, og er en af forretningsenhederne i den omfattende globale minekoncern Xstrata plc. Xstrata Copper er verdens fjerdestørste kobberproducent med en samlet kapacitet på over en million tons om året.

Bechtel, som har base i San Francisco, USA, er en af verdens førende ingeniør-, entreprenør- og projektstyringsvirksomheder.

- Muligheden for samarbejde med så kompetente firmaer som Xstrata Copper og Bechtel omkring konstruktion og udvikling af et koncentratoranlæg, som har potentiale til at forandre industrien, er en stor ære og tillidserklæring til FLSmidth og vores One Source - One Partner forretningsstrategi, udtaler administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Kilde: FLSmidth - http://www.flsmidth.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089