23948sdkhjf

Euro-Steels udvidelse trækker ud

Planerne om en ny stor hal på havnen i Horsens er endnu ikke blevet realiseret.
I slutningen af 2013 offentliggjorde Euro-Steel planer om at investere 30 mio. kr. i en ny stor hal på havnen i Horsens. Først skulle kajen dog forlænges med 100-200 meter, og virksomheden BG Stone skulle flyttes ud på det nye areal. Begge dele er nu sket, men Euro-Steels udvidelse lader stadig vente på sig. Det skriver Horsens Folkeblad.

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra Euro-Steel, men formand for Horsens Havn, Per Løkken, forklarer, at der blot er tale om en forsinkelse.

- Nogle gange tager ting længere tid, end man tror. Det tog lidt længere tid at bygge kajen, end vi havde regnet med. Og det har taget lidt længere tid at flytte BG Stone, end vi havde regnet med. Men Euro-Steel har aktiviteter på havnen og tager, uanset at de nye planer ikke er realiseret, mange ton stål ind via Horsens Havn, siger han til Horsens Folkeblad.

Originalartikel: http://hsfo.dk/article/20150613/ARTIKLER/150619602
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125