23948sdkhjf

SSH Stainless er rykket i nyt domicil

Den fynske virksomhed indvier i næste uge en spritny fabrik.
SSH Stainless har fået mere plads at boltre sig på. Den fynske producent af hydrauliske cylindre og håndholdte pumper er nemlig godt i gange med at flytte produktionen fra Kuopiovej til Englandsvej i Svenborg.

Om cirka 14 dage forventer administrerende direktør Torben Madsen, der ejer virksomheden sammen med sin bror Jens Madsen, at alt er på plads i de nye rammer. En del er allerede flyttet, men det sidste af produktionen mangler.

- Vi får 1.300 kvadratmeter produktion og 400 kvadratmeter kontor og velfærdsfaciliteter, og det svarer til en stigning på cirka 30 procent fra det, vi hidtil har haft, siger han til Metal Supply.

- Det væsentlige for os er, at vi får det hele under et tag. Vi havde en del af vores råvarer i separat lager før, og det gav en del intern transport. Nu bliver alt samlet, og det giver os nogle muligheder for at forbedre vores produktionstilrettelæggelse, uddyber han.

Flytningen giver også mulighed for en udvidelse, hvis det skulle blive nødvendigt en gang i fremtiden, selv om der med Torben Madsens ord ikke er plads til en fordobling af produktionsarealet.

Et lille kuriosum ved den nye fabrik er, at den faktisk ikke ejes af SSH Stainless, men af de to brødres 80-årige far, Aage Madsen. Han grundlagde selv virksomheden i 1989, men er i dag helt ude af den daglige drift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125