Hvis man vil have fat i de unge, så må man ud, hvor de unge er.
Det er baggrunden for, at der stilles en CNC-maskine med robot op i en separat stand, når der afholdes DM i Skills i Fredericia. For udfordringen ved DM i Skills er, at det ikke er muligt at tale med deltagerne under konkurrencerne, og derfor svært at komme tæt på de industriteknikere og værktøjsmagere, som dyster på maskinerne.