Fokus på robotter uden afskærmning
Dansk Standards Maskinsikkerhedsforum har netop holdt det ene af de to årlige møder. Som særlig gæstetaler var Lasse Kieffer fra Universal Robots.
Omkring 30 meget interesserede ”safety-nørder” havde fundet vej til Dansk Standards nye domicil i de renoverede cementsiloer, Portland Towers, på Nordhavnen i København. Foto/PR.
• EN 13849-1: Der er udgivet et cirka 50 siders tillæg med henblik på at tydeliggøre standarden, og der er ingen nye krav i tillægget.
• EN 13849-1:2015: Standarden forventes harmoniseret snarligt, men nøjagtigt tidspunkt er endnu ikke oplyst.
• Ny EN 60204: Den er stemt igennem, men der kan endnu komme små redaktionelle tilpasninger. Man forventer Fdis sidst på året 2015.
• Den nye liste over harmoniserede standarder indeholder ingen A-standarder, men en del b- og C-standarder.
• Overgangsordningen for EN 14119 om lågekontakter er udløbet.
Højesteretsdom
Hans Morten Henriksen gennemgik en Højesteretsdom om en friturekoger, der var årsag til brand i en grillbar. Dommens argumentation godtgør, at friturekogeren er behæftet med konstruktionsfejl, således at varmelegemet kan monteres forkert, og at det falder ind under forventeligt misbrug, selv om korrekt montering er beskrevet i brugsanvisningen. Hans Morten Henriksens konklusion:
- Brugsanvisning kan ikke rette op på en konstruktionsfejl. Friturekogeren er godkendt efter Lavspændingsdirektivet og EN 60204-1, men sagen ville have set anderledes ud, hvis den var godkendt efter Maskindirektivet, som stiller funktionsmæssige krav.
Arbejdende robot må gerne skubbe
Det gælder naturligvis ikke for store og hurtige robotter, men de nye små robotter med begrænsede kræfter og langsomme bevægelser kommer ind under ISO/TS 15066’s kategori 4 om ”Power and Force Limiting”.
Lasse Kieffer sidder med i flere internationale komiteer og arbejdsgrupper om nye standarder for sikkerhed vedrørende robotapplikationer, og her dyrker han specielt netop kategori 4.
- Vi er kommet så langt, at hvis en robot rammer en operatør, må det gerne gøre ondt, men det må ikke forårsage en skade, siger Lasse Kieffer.
Han fortæller videre, at der på Universitetet i Mainz i Tyskland forskes i smerte ved slag og tryk med en kontaktprobe på 1 cm2. Men der er stor forskel på, om proben rammer med lav eller høj hastighed. Der er også stor forskel på, hvor den rammer, og derfor er kroppen inddelt i flere smertezoner, men hovedet er holdt udenfor, og må ikke kunne rammes af robotten.
- Hele udviklingen er politisk præget med påvirkning fra flere parter som fabrikanter af robotter, fabrikanter af sikkerhedsudrustning, forsikringsselskaber, arbejdsgivere og så videre, udtale Lasse Kieffer.
Arbejdstilsynet har fokus på skader
Erik Lund Lauridsen ridsede Arbejdstilsynets synspunkter op, og de har altid – og det samme gælder for Maskindirektivet – skullet sikre mod berøring af bevægelige dele, der kan forårsage fysiske skader. Men her er en nytænkning undervejs om tilladelse af en fysisk påvirkning, der ikke kan beskadige.
- Men vi må heller ikke glemme MD bilag 1.1.6 om Ergonomi, og herunder hører de psykiske aspekter som stress forårsaget af samarbejdet med robotter, siger Erik Lund Lauridsen.
Lasse Kieffer:
- De kollaborative features i ISO 10218 angiver begrænsninger af moment ved lav hastighed og slag ved høje hastigheder. Yderligere begrænsninger er af kartetisk art, vinkelafgrænsning og tool-orientering.
