23948sdkhjf

Stålkommentar: Antidumping viser nu effekt

Den besluttede antidumping mod koldtvalsede plader fra Kina og Taiwan begynder så småt at kunne aflæses i markedet i form af mindre udbud og længere leveringstider. Priserne er dog stadig på et lavt niveau og konkurrencen uændret hård.
Værker: Tilgængeligheden af koldtvalsede rustfri plader i Europa er strammet til de seneste måneder efter beslutningen den 25. marts om antitidumping mod Kina og Taiwan og det efterfølgende voldsomme fald i importmængderne. Ordrebøgerne er hos alle EU-værker vokset til 12 ugers leveringstid (fra 8 uger først på året).

Den eneste undtagelse synes at være AST, der så sent som ved udgangen af maj tog ordrer ind til levering i juli.

Legeringstillæg: Legeringstillægget for juni er steget en smule, mest som følge af en stabil bedring i LME-nikkelpriserne hen mod slutningen af april. De europæiske stålværker har for kvalitet 304 annonceret legeringstillæg på 1.234-1.273 euro/ton, hvilket er ca. 5-29 euro/ton højere end i maj. Junis legeringstillæg for kvalitet 316 ligger på 1.766-1.823 euro/ton (maj: 1.745-1.854 euro/ton).

Basispriser fortsat lave: Basisprisen for koldtvalsede rustfri stålplader 2 mm i kvalitet 304 er oplyst til at ligge omkring 1.050-1.090 euro/ton, mens basisprisen for koldtvalsede rustfri stålplader i kvalitet 316 er mellem 1.350 og 1.390 euro/ton.

Slutbrugersegmenter: Byggeri og anlæg: Den europæiske branche for arkitektur, byggeri og anlæg melder om et yderligere fald på 3,7 procent år-til-år i eurozonen og 2,4 procent år-til-år i EU-landene. Aktiviteten inden for offentligt byggeri faldt drastisk i følgende EU-lande: Tyskland (-8,1 procent år-til-år), Frankrig (-7,9 procent år-til-år) og Portugal (-4,5 procent år-til-år). De største vækstrater ses i Rumænien (+19,5 procent år-til-år), Sverige (+9,4 procent år-til-år) og Tjekkiet (+6,2 procent år-til-år).

Forbrugsgoder: Eksporten af tyske forbrugsgoder og husholdningsudstyr lå i første kvartal 2015 på 42,7 mia. euro, hvilket er en stigning på 7,6 procent sammenlignet med første kvartal 2014. De største eksportmarkeder var USA (3,8 mia. euro), Kina (3,6 mia. euro) og Frankrig (2,9 mia. euro). Importen til Tyskland steg igen mere end eksporten og nåede i første kvartal 2015 med en stigning på 11,8 procent en samlet værdi af 38,7 mia. euro (første kvartal 2014: 34,6 mia. euro).

Bilindustrien: Antallet af nyindregistrerede personbiler på det tyske marked steg til 291.400 enheder, svarende til en stigning på ca. 6 procent år-til-år. I en år-år-til-år-sammenligning viste også perioden januar-april med 1,05 millioner nyproducerede køretøjer i Tyskland en fremgang på ca. 6 procent. Ordreindgangen på det hjemlige marked forblev stabil, mens eksportordrerne i april steg med 1 procent (januar-april +7 procent år-til-år).

Procesindustrien: Den tyske brancheforening VDMA (Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau e.V.) oplyser om en marginal stigning på 0,2 procent i eksportværdien for tysk maskinudstyr, som i første kvartal 2015 beløb sig til 36,6 mia. euro (første kvartal 2014: 36,5 mia. euro). USA var igen for første gang siden 2008 den største aftager og øgede sin tyske import med mere end 17 procent, hvilket svarer til 11,1 procent af den samlede eksportmængde af tysk maskinudstyr. Lige efter USA lå Kina med 10,5 procent af den samlede eksport i denne branche (+2,9 procent). Eksporten til de øvrige EU-lande faldt samtidig med 1,3 procent til 44,3 procent.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063