23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grundfos får EU-miljøpris

[i]Grundfos Management A/S modtog fredag EU's miljøpris i kategorien Internationalt Miljøsamarbejde. Miljøminister Hans Chr. Schmidt overrakte prisen til direktør for Grundfos Research & Technology Peter Elvekjær ved et arrangement i Ingeniørernes Hus i København.[/i]




























Prisen er en anerkendelse af Grundfos' indsats i forbindelse med en europæisk klassificering af cirkulationspumper. Klassificeringen kan bane vej for en eventuel kommende energimærkning af cirkulationspumper på linie med den, der findes for hårde hvidevarer. Klassificeringen er gennemført i et samarbejde med de øvrige europæiske producenter af energibesparende cirkulationspumper og den europæiske brancheforening Europump. En energimærkning vil give VVS-installatører og forbrugere langt bedre information om energiforbruget, når de står overfor at skulle skifte cirkulationspumpen ud i deres varmeanlæg. Gennemføres den, forventes det, at større indsigt vil få flere til at vælge cirkulationspumper med lavt energiforbrug - hidtil er det kun lykkedes at udnytte omkring 20 procent af de potentielle el-besparelser. Ifølge Peter Elvekjær er der rigtig god økonomi i at ofre lidt mere på en energieffektiv pumpe – pengene vil være tjent hjem i løbet af et par år. - Samtidig med, at man sparer penge, kan man oven i købet glæde sig over, at man viser ansvarlighed og samfundssind. På europæisk plan anslås det nemlig, at potentialet for el-besparelser på driften af cirkulationspumper er på hele 10 mia. kWh om året - det svarer til over 1,4 mio. danskeres årlige elforbrug. Men ikke nok med det - hvis besparelsen realiseres, vil udslippet af CO2 til atmosfæren samtidig blive 6,5 millioner tons mindre om året. Det er mere, end dansk industri efter regeringens oplæg skal reducere CO2-udledningen med i de kommende år, siger Peter Elvekjær. Grundfos udviklede allerede for adskillige år siden sine første "intelligente" cirkulationspumper med indbygget mikroelektronik, der sikrer, at de aldrig bruger mere energi end nødvendigt i forhold til det aktuelle behov for varme. Den seneste generation bruger kun omtrent halvt så meget el som en konventionel pumpe. Det er tredje gang, Grundfos modtager EU's miljøpris - første gang var i 1999 og derefter igen i 2001. Kilde: Jern & Maskinindustrien
BREAKING
{{ article.headline }}
0.12