23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bladt går fra overskud til underskud

Efter flere års store overskud fik Bladt i 2014 tab på olie- og vindmølleprojekter.

Flere regnskabsårs trecifrede millionoverskud forvandlede sig sidste år til et underskud for én af Nordjyllands store industrivirksomheder Bladt Industries.

Resultatet efter skat - som ledelsen selv kalder ”utilfredsstillende” - endte sidste år på minus 7 mio. kr. mod et overskud i 2013 på 186 mio. kr.

Det er det første underskud i 10 år, som Bladt Industries må præsentere.

Tab på projekter

Det er ifølge Bladts årsrapport for 2014 tab på nogle enkelte olie- og gasprojekter samt vindmølleprojekter, som har resulteret i årets underskud.

Nogle af disse tab skyldes ifølge Bladt faktorer såsom forsinkelser og ”kommercielt set mere aggressiv adfærd, som har ført til konflikter med kunder”.

Bladts omsætning satte sidste år rekord med et salg på 3,2 mia. kr.

Virksomheden er ejet af kapitalfonden Nordic Capital Fund VII.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.266|instance-web03