23948sdkhjf

Eksdirektør i Vestas er erklæret konkurs i USA med kæmpegæld

Vestas’ tidligere finansdirektør Henrik Nørremark er gået konkurs i USA med en personlig gæld på 235 mio. kr.
Gældsposten omfatter et krav på godt 150 mio. kr., som vindmøllekoncernen har rejst mod Nørremark og en tidligere indisk joint venture-partner, RRB Energy, på grund af mystiske pengeoverførsler mellem de to parter i 2011. Det skriver Finans fredag.

Konkursdekretet fastslår, at kreditorer ikke længere må inddrive gæld eller føre retssager mod Nørremark.

Vestas har dog ingen planer om at opgive erstatningssagen mod den tidligere finansdirektør, da man mener, at konkursen er uden juridisk virkning i Danmark.

Ifølge professor i konkursret på Københavns Universitet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen forhindrer konkursen gældsinddrivelse i USA, hvor Nørremark bor, men det er usikkert, om koncernen vil kunne gå efter hans aktiver i andre lande.

Nørremark gik konkurs i januar, men selv om konkursen kommer bag på Vestas, er reaktionen afdæmpet:

- Umiddelbart har vi ingen grund til at tro, at Henrik Nørremark er uden midler, lyder reaktionen fra Vestas’ kommunikationschef, Michael Zarin.

Henrik Nørremark blev fyret fra Vestas i februar 2012, da vindmøllekoncernen havde leveret sin tredje nedjustering i træk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172