23948sdkhjf

Nyt om navne: 25 år i vandhanernes tjeneste

Den 5. juni 2015 kan økonomiansvarlig Per Rasmussen fejre 25 års jubilæum hos Damixa.
Per Rasmussen er en del af direktionen og har som øverste økonomiansvarlige spillet en central rolle i Damixa og været en del af den rejse, som har præget den danske vandhaneproducents historie. Først som en del af den amerikanske koncern Masco, frem til Damixa blev solgt til investeringsfirmaet Dansk Generationsskifte i 2009, og siden som en vigtig del af den turn-around-proces, der fik vendt den konkurstruede fynske virksomhed til en overskudgivende forretning.

I 2014 blev Damixa købt af den svenske armatur-koncern Ostnor, der i 150 år har produceret vandhaner under de kendte svenske brands FM Mattsson og Mora Armatur.

Pertentlig og perfektionistisk
25 år i branchen har budt på mangt og meget, så det er en erfaren økonomimand, der i dag passer på finanserne i Damixa. Per har således håndteret alt fra store, internationale koncernregnskaber til svære nedskæringer – og altid under mottoet: ”Rigtige regnskaber til tiden”.

Per går nemlig til arbejdet med stor ærekærhed og perfektionisme. Blandt kollegerne er han vellidt og går for at være lidt af en talnørd – ”pedantisk, af og til grænsende til det irriterende” lyder beskrivelsen, som dog ledsages af smil og stor respekt.

Det var egentlig ikke excel-ark og tal-trylleri, der i oprindelig var Per Rasmussens karrierefokus. I en alder af 25 år tog han arbejde i revisionsfirmaet Price Waterhouse Coopers og blev sendt på konsulentopgave hos sin første kunde: Damixa. Dengang var Damixa amerikanskejet og havde større international eksport, så både årsomsætning og antal medarbejdere var højere. I 1990 tiltrådte Per Rasmussen stillingen som regnskabschef og stod i spidsen for en afdeling på 14 mand, der servicerede både den danske moderkoncern og datterselskaber i Tyskland, Holland, Belgien og Sverige.

Går en spændende fremtid i møde
Per Rasmussens dåbsattest siger 62 år, men der står hverken efterløn eller pension på programmet i nærmeste fremtid. Tværtimod. Per glæder sig over, at fremtiden tegner lys for den fynske arbejdsplads og ser frem til at være en del af en voksende, international forretning med en ambitiøs strategi. Per er ikke i tvivl om, at det er Damixas stærke position på det danske marked og fortsatte fokus på at udvikle unikke, danskdesignede vandhaner, der er forklaringen på de nu opadgående salgskurver – og så selvfølgelig den stamme styring af og minutiøse fokus på økonomien.

Når der skal kobles fra, lægger Per regnemaskine og excelark fra sig og stikker fingrene i den fynske muld. Så står den nemlig på urtehave, drivhus og blomster sammen med hustruen Rosa i rækkehushaven i Snestrup nordvest for Odense.

25 års jubilæet markeres internt med et arrangement den 8. juni blandt medarbejdere og kollegaer på fabrikken på Fyn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109