23948sdkhjf

Unimerco-direktør vidensdeler

Unimercos direktør, Kenneth Iversen, har skabt en succesfuld forretningsmodel og nu deler han ud af sin viden til toppen af dansk erhvervsliv.
Værktøjsproducenten Unimerco har stor succes med medarbejderaktier, og den forretningsmodel er Adm. Direktør, Kenneth Iversen, nu villig til at dele med andre topledere.

I går var Børsen Executive Club samlet i Teaterkælderen ved Det Ny Teater i København for at høre om Kenneth Iversens erfaring med en medarbejderejet virksomhed. For det er en model, der skræmmer mange direktører. Det skriver Dagbladet Børsen i dag.

Modellen fordrer, at man til at starte med må give noget fra sig, og det er der ikke mange virksomhedsledere der klapper i hænderne over, fortæller Kenneth Iversen på mødet. Man skal motivere sine medarbejdere til at gå på arbejde, så enkelt er det, fortsætter han.

Unimercos sygefravær ligger på henholdsvis 0,9 og 3-4 pct., og det siger en hel del om medarbejdernes indstilling til virksomheden.

Iversen kom til hovedsædet i Sund i 1976 og siden er virksomheden vokset fra 38 til 650 medarbejdere. Medarbejderandelen har gjort det attraktivt at arbejde i virksomheden, så Unimerco har ikke lige som andre haft problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109