23948sdkhjf

Flairmo holder flyttedag

Den nordjyske virksomhed har tidoblet pladsen i nye lokaler.
Flairmo har efterhånden fem år på bagen, og nu er tiden blevet moden til at udvide med flere kvadratmeter. Derfor har man nu overtaget en nedlagt postsorteringscentral i det østlige Aalborg og lavet den til nyt domicil.

- Vi har vokseværk, og der hvor vi var før, blev pladsen for trang. Det kompenserede vi for ved at bruge lagerhotel til vores standardvarer, og det lager har vi nu valgt at trække hjem til os selv, siger sales director og partner hos Flairmo, Morten V. Nielsen.

- Derudover er vi begyndt at bygge specialkonstruktioner til vores kunder, og der har vi fået langt bedre værkstedsfaciliteter, tilføjer han.

Rent kvadratmetermæssigt er Flairmo vokset fra beskedne 60 til 675 kvadratmeter, og det er noget, der kan mærkes i det daglige.

- Vores omsætning har været pænt stigende alle år, men vi har skiftet lidt retning. Hvor vi tidligere tog standardvarer hjem til kunderne, får vi nu flere og flere opgaver inden for kundetilpassede løsninger og specialtilpassede løsninger. Det er mere pladskrævende, fordi vi er inde og bearbejde produkterne på vores værksted, siger Morten V. Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078