23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

FLSmidth opnår brasiliansk kontrakt på seks vertikalmøller

FLSmidth har indgået en kontrakt om levering af møllerier til Votorantim Cimentos, Ltda, der har hovedkontor i São Paulo i Brasilien. Kontrakten har en værdi af cirka 200 mio. kroner.
Annonce

Meddelelsen om den nye kontrakt kommer dagen efter, at FLSmidth kunne

offentliggøre et flot regnskab for 2007

. Møllerierne skal installeres på tre forskellige cementfabrikker i Brasilien og indgår i Votorantims nyligt offentliggjorte investeringsplan for nye produktionsanlæg til en værdi af ca. 2 mia. dollars.

Annonce

Projektet varetages af FLSmidths amerikanske projektcenter, som er beliggende i Bethlehem i Pennsylvania, i samarbejde med FLSmidths brasilianske afdeling. Leverancerne omfatter to ATOX møller til råformaling, fire OK møller til cementformaling samt tilhørende udstyr og reservedele herunder gear leveret af FLSmidths datterselskab MAAG Gear.

Annonce

Votorantim-koncernen, der er blandt de 10 største cementproducenter i verden, er en af Brasiliens største private firmaer inden for cement, mineraler og metaller. Votorantim står for 40 % af Brasiliens cementproduktion samt en betydelig del af landets produktion af færdigbeton. Internationalt råder Votorantim-koncernen over en række cementproduktionsanlæg i Canada, Bolivia og i USA ved de store søer nær Michigan samt i Florida.

Annonce

- Vores stærke tilstedeværelse i Nord- og Sydamerika samt vores avancerede formalingsteknologi, som minimerer energiforbruget og andre driftsomkostninger, har medvirket til at distancere os fra konkurrenterne i forhandlingerne om denne ordre, siger administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Annonce

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening, indtil møllerne er installeret i løbet af 2009.

Annonce

Kilde: FLSmidth - http://www.flsmidth.com

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web03