23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stålkæmpe styrker både omsætning og indtjening

Ståldivisionen er lokomotivet bag omsætningsvæksten hos Lemvigh-Müller, der også forbedrer bundlinjen for femte år i træk.

Der er grund til tilfredshed hos stålgrossisten Lemvigh-Müller A/S, der sidste år formåede at øge omsætningen med mere end 4 procent, mens bundlinjen voksede med 20 procent.

Det er femte år i streg, at den Herlev-baserede grossistkoncern styrker indtjeningen. Og den udvikling skyldes blandt andet et effektiviseringsforløb, som ifølge ledelsens beretning i regnskabet også vil præge koncernen i de kommende år.

- For Lemvigh-Müller oplever vi, at de seneste mange års fokus på effektivisering giver os et godt fundament for at drive forretning, skriver en tilfreds Lemvigh-Müller-ledelse i årsrapporten for 2014.

Driftsresultatet steg i 2014 til 130 mio. kr. mod 109 mio. kr. året før, mens resultatet før skat på 107,5 mio. kr. er 19 mio. kr. større end sidste år – og samtidig det bedste resultat siden 2006.

Stål trækker op

Overordnet melder Lemvigh-Müller, der, udover salg og bearbejdning af stål og metal, også beskæftiger sig med salg af el-materiel, vvs-produkter og værktøj, om et rimeligt aktivitetsniveau i 2014, hvor flere af koncernens markeder har stabiliseret sig. Det har udmøntet sig i en omsætning på 5.305 mio. kr. – godt 229 mio. kr. mere end sidste år.

- Omsætningen er (…) fremkommet i et år med fornuftig aktivitet, men stigningen kan primært henføres til vores Stål-division, lyder det i ledelsesberetningen, hvoraf det også fremgår, at både top- og bundlinje forventes at stige i 2015.

2014-omsætningen er koncernens højeste siden 2008, hvor Lemvigh-Müller omsatte for små 7,5 mia. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.09