I november 2013 underskrev FLSmidth en række kontrakter med den nigerianske cementproducent Dangote Cement PLC på drift og vedligeholdelse af produktionslinjer på selskabets Ibese og Obajana cementfabrikker i Nigeria for en periode på fem år.
Som en konsekvens af ændrede markedsforhold er Dangote Cement og FLSmidth blevet enige om at afslutte drift- og vedligeholdelsessamarbejdet på de to fabrikker. Det oplyser FLSmidth i en fondsbørsmeddelelse.
AnnonceOphøret af drift- og vedligeholdelseskontrakterne vil ikke have nogen indvirkning på FLSmidths finansielle forventninger for 2015. Demobiliseringen i Nigeria vil dog have en negativ indvirkning på EBITA i Customer Services-divisionen i det første kvartal af 2015 på 73 mio. kr. Derudover er ordrebeholdningen blevet reduceret med 671 mio. kr. ved udgangen af første kvartal 2015 som en konsekvens af aftalen.
Annonce Annonce