Danske under-leverandører kan få foden ind hos BMW
Bilgiganten BMW er på udkig efter nye underleverandører, idet bilkoncernen frygter, at leverancerne fra Østen ikke kan leve op til de høje kvalitetskrav.
Danske underleverandører kan få foden ind hos BMW
Bilgiganten går med planer om at opgive sine nuværende tyske leverandører, der på grund af en presset konkurrence, flytter produktionen til Østen. Bilproducenten er bekymret for om kvaliteten fra Østen kan leve op til bilgigantens krav.
- BMW vurderer, at der er en risiko i at have produktionerne for langt væk. Det kan bl.a. betyde reklamationer. De er dyre og koster ofte kundens tilfredshed, siger direktør Benny Egholm Sørensen, Sørensen Connecting Markets til Jyllands-Posten.
Benny Egholm Sørensens virksomhed er hyret af BMW til at finde aktuelle danske underleverandører, inden for eksempelvis elektronik, overfladebehandling og metaldele.
Yderligere oplysninger om Sørensen Connecting Markets findes på virksomhedens hjemmeside: http://www.sorensen-consulting.com