Generationsskiftet er dog ikke nært forestående, og indtil videre fungerer sønnen Thomas Mielec som udviklingschef, ligesom han samtidig er formand for selskabets bestyrelse. Efter planen skal sønnen dog overtage ansvaret for driften fra sin far i løbet af en årrække. Det skriver Børsen.
- Thomas har betinget sig, at jeg skal fortsætte på fuld damp de næste fem år. Derefter begynder jeg at trappe ned, og jeg er sikker på, at jeg til den tid kan holde mig i baggrunden og lade Thomas køre løbet, udtaler Kjeld Mielec til Børsen.
Endnu et skridt mod ejerskiftet bliver formelt taget på den kommende generalforsamling. Her overtager Thomas Mielec 25 % af aktierne i virksomheden. Brdr. Jensen Maskinfabrik har været ejet af Kjeld Mielec siden 1. januar 2005.