Valget er faldet på en Doosan drejebænk model Puma 2600-LSY, leveret af Søren Niemann fra Duroc. Det oplyser ECM Industries i en pressemeddelelse.
Maskinen har en fuld drejediameter på Ø376, spindelboring på Ø76 og sving på Ø780. Den fulde drejelængde er på 1.280 mm, og dermed er dimensionerne væsentligt øget i forhold til virksomhedens eksisterende maskiner.
Mange af virksomhedens kunder har krævende fræseoperationer på deres drejeemner, og derfor har ECM valgt et M-drev på 7,5 Kw (Nm 95,5) og en Y-akse 105 mm (+52,5/-52,5).
Maskinen er derudover udstyret med 12 stationers revolver med BMT65 værktøjssystem type ”Eppinger” med mulighed for 24 indekseringer på revolveren. Dette er kombineret med en Ø10-Ø75 – 4.200 mm stanglader fra FMB.