23948sdkhjf

Lær at risikovurdere maskiner efter ny standard

Dansk Standard afholder kursus i Fredericia tirsdag den 11. marts og i Køge onsdag den 12. marts.
Når man bygger en maskine, skal man ifølge maskindirektivet lave en skriftlig systematisk risikovurdering, inden man sætter CE-mærke på maskinen. Nu er der kommet en ny standard, som afløser DS/EN 1050.

De nye standarder hedder DS/EN ISO 14121-1, og angiver de generelle principper for indholdet, mens DS/ISO/TR 14121-2 giver vejledning og eksempler på, hvordan man laver risikovurdering. Standarden er blevet en ISO-standard, og det betyder, at metoden også er anvendelig til risikovurdering af maskiner, som bliver solgt uden for EU.

Hvis man vil lære, hvordan man bruger den nye standard, har man muligheden nu. Dansk Standard og Maskinsikkerhed holder nemlig kursus den 11. marts i Fredericia og den 12. marts i Køge.

Underviserne kommer fra Arbejdstilsynet, Dansk Standard og Maskinsikkerhed, og kurset henvender sig til teknikere med ansvar for udarbejdelse af risikovurdering, valg og vurdering af sikringsløsninger.

I Fredericia finder kurset sted på Hotel Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj fra kl. 9.00-16.15. I Køge finder kurset sted på Hotel Hvide Hus, Strandvejen 111. Prisen for kurset er kr. 4.600 ekskl. moms.

Læs mere på Dansk Standard hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109