23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Udsugnings-løsning til verdens største CNC-maskine

Technor ApS, der har base i Mariager, har leveret flere udsugningsløsninger til verdensstørste CNC-maskine. Maskinen er placeret i Rostock i Tyskland hos Sun-seeker, der bygger yachter til verdens rigmænd.

Udsugningsløsning til verdens største CNC-maskine



Technor ApS har i arbejdet med opgaven i næsten ét år - fra afgivelse af tilbud til udsugningsløsningen var monteret på CNC-maskinen.

CNC-maskinen, som Technors udsugningsanlæg er monteret på, er blot én af de store maskiner værftet har for at lave støbeforme i træ og skum til glasfiber-yachterne.

CNC-maskinen kan bearbejde emner, der måler 8 meter i højden, 16 meter i bredden og 80 meter i længden. Technor har tidligere leveret udsugningsløsninger til tilsvarende maskintyper, men denne er dog langt den største. Maskinen fylder en hel hal.

- Det har været en spændende opgave for os at arbejde på. Vi har tidligere lavet tilsvarende opgaver, men ikke i helt samme målestok. Jeg vil tro, at vi fra tilbudsgivning til færdigmontering har brugt omkring 5.000 mandtimer, siger Mogens Sørensen, Technor.

Technor ApS skal udover ventilationsløsningen til CNC-maskinen også stå for efterfølgende service.

Bemærk, at der står 3 personer i midten af hallen - hallen er 24 meter høj, 24 meter bred og 80 meter lang. Der er i hallen 2 fræseraggregater, der kører i hele hallens længde og bredde. Det er CNC fræserens ene hovede der ses øverst i billedet.

Under loftet hænger to indblæsningskanaler med nedadrettede dyser.

Ventilationen i hallen benyttes til både opvarmning og køling. For at sikre, at varmen når ned til gulvet om vinteren blæses der ind med mellem 11 og 12 m/s i dyserne - dette giver om vinteren en lufthastighed ved gulvet på 10 cm/s.Før Sun-seeker tog CNC-maskinen i brug, var verdens største CNC-maskine placeret hos Tuco Værft i Faaborg. Denne kan bearbejde emner af størrelsen 4,5 meter i højden, 8 meter i bredden og 60 meter i længden. Lige som maskinen hos Sun-seeker, har Technor også lavet ventilation til denne store CNC-maskine.

Det hele startede, da Technor leverede sin første udsugningsløsning til en lignende type maskine hos El-bo Produktion i Fårup nord for Randers. El-bo Produktion har siden gjort et stort stykke arbejde for at bane vejen for Technor.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.097