23948sdkhjf

Flextronics til salg for en krone

[i]Bare én krone – det kan være prisen på elektronikvirksomheden Flextronix i Pandrup. Ifølge Politiken skulle det amerikanskejede selskab være parat til at sælge Pandrupvirksomheden for dette beløb til den danske ledelse.[/i]
Håbet om at beholde jobbet lever for mellem 300 og 500 medarbejdere på den ellers lukningstruede elektronikvirksomhed Flextronics i Pandrup. Det skriver Politiken i dag, og henviser til, at den amerikanske ledelse skulle være parat til at sælge fabrikken til virksomhedens ledelse for dette symbolske beløb.

Bare en krone - det skulle angiveligt være prisen for Flextronicsfabrikken i Pandrup.Fabrikkens danske ledelse anført af administrerende direktør Peter Hinrup forsøger at samle investorer til et opkøb. Peter Hinrup har tidligere sagt, at de amerikanske ejere har været ualmindeligt flinke med betingelserne for en overtagelse. Han ønsker dog ikke at kommentere direkte på Politikens oplysninger om købssummen.

- Men det er klart, at hvis vi skulle købe bygningerne og maskinparken til de værdier, det har kostet i sin tid, så holdt projektet ingen steder, siger Peter Hinrup til Politiken.

Som et skridt på vejen har det danske redningshold ifølge Politiken bedt skattemyndighederne godkende overtagelsesprisen og - ikke mindst - garantere, at den usædvanlige forretning ikke udløser uforudsete skatteregninger. Men selv om skattemyndighederne giver grønt lys for arrangementet, er det i sidste ende jagten på nye investorer, der afgør, om det lykkes at redde arbejdspladserne i Pandrup. Peter Hinrup har ifølge Politiken sat 1. aprilsom deadline for at finde investorer og satser på at kunne præsentere et såkaldt ”letter of intent”, en hensigterklæring, inden da.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097