23948sdkhjf

Vanskeligheder for dansk industri i Kina

[i]Dansk Industri (DI) peger i et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen påni problemstillinger, som DI håber statsministeren vil rejse overfor de kinesiske myndigheder under sit besøg i Kina i denne uge.[/i]
Meget er fryd, men ikke alt er gammen for danske virksomheder, der slår sig ned i Kina. Det fremgår af et brev, som Dansk Industri (DI) har skrevet til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). DI peger på ni problemstillinger, som organisationen håber, at den danske statsminister vil rejse over for de kinesiske myndigheder under sit besøg i Shanghai og Beijing i denne uge, det skriver Berlingske Tidende torsdag.

I brevet peger DI først og fremmest på, at Kina ikke følger internationale standarder for produkter. De kinesiske virksomheder skal i stedet leve op til lokale regler, som oftest er slappere end de internationale regler, som danske virksomheder er forpligtet til at følge. Det giver de lokalt ejede kinesiske virksomheder konkurrencefordele, mener DI.

Af andre problemer nævner DI, at danske virksomheder - undtagen Maersk, der har en særregel - ikke kan få lov til at transportere deres egne varer, fordi de er tvunget til at benytte kinesiske transportselskaber. Desuden mener DI, at investeringsfremmende ordninger i Kina bør gøres mere gennemskuelige, og at Danmark skal presse på for, at Kina begynder at tænke mere i besparelser i energiforbruget.

Flere af de punkter, som DI's formand nævner i sit brev, kan ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen komme til at indgå i de politiske drøftelser, han skal have med Kinas ledere, oplyser ritzau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063