23948sdkhjf

Triax investerer i robotter til maskinbetjening

Med fokus på arbejdsmiljø og effektivisering på fabrikken i Hornsyld, har Triax i 2007 investeret i yderligere to robotter.
Den første robot tager pladerne fra en palle og retter dem op i en opretningsstation. Pladen håndteres herefter til en stanser, som laver udstansning af huller. Robotten griber derefter pladen omvendt, så emnet kan udstanses på den anden side.

Herefter håndteres emnet til en kantbukker til forsætning af både side et og to, hvorefter robotten flytter emnet til en nittestation, som monterer fire gevindnitter. På denne station overdrages emnet til den anden robot.

Denne robot håndterer emnet til en anden kantbukker, som ombukker enden og laver to buk på hver side. Herefter lægges emnet i en målefikstur, som måler, om vinklen er rigtig på emnet, og efter denne kontrol sættes emnerne på palle.

Omkring samarbejdet med Bila, der har leveret de to robotter, udtaler Peer Straarup, at det i fællesskab er lykkedes at skabe en meget effektiv produktionscelle. Opbygningen og indkøringen af cellen er forløbet som planlagt, og det har vist sig, at produktionsmængden og procestider lever fuldt op til det lovede.

Triax er leverandør af komplette løsninger til modtagelse og distribution af satellit- og terrestriske signaler til radio og tv, men laver også skabe og kapslinger til distribution af elektricitet, telefoni og kabel-tv.

Kilde: Bila - http://www.bila.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078