De danske virksomheder skal gøre en indsats for at være med til at sætte gang i EU’s mål om at blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi i senest 2010. Et af midlerne er miljøvenlig teknologi, der kan styrke konkurrenceevnen uden at have en negativ effekt på miljøet.
På konferencen ”Det Europæiske Miljøagentur”, der fandt sted i København i går, gjorde miljøminister Connie Hedegaard opmærksom på, at ”det er politikernes opgave at udpege problemerne, mens industrien skal finde løsningerne”, fremgår det af Jyllands-Posten i dag.