23948sdkhjf

Arabere køber Kosan Crisplant

Den svenske kapitalfond Segulah har solgt Kosan Crisplant til den arabiske bank United International Bank. Pris: 300-400 mio. kr.
Ifølge Børsen var der rift om det danske selskab, og flere arabiske og europæiske kapitalfonde har angiveligt været interesseret i at overtage Kosan Crisplant fra Segulah. Overtagelsesprisen er en hemmelighed, men angiveligt skulle den ligge i niveauet 300-400 mio. kr.

Hos Kosan Crisplants ledelse er der stor begejstring for det nye ejerskab, og man forventer, at araberne vil kunne levere den kapital, der skal til, for at vokse kraftigt i de kommende år.

- Vi forventer at kunne fordoble omsætningen til tæt ved 1 mia. kr. inden for de næste tre-fem år. Indtjeningen skal følge med i samme tempo, så vi opnår en sund, profitabel vækst. Ellers gør vi det ikke. Med en ny kapitalstærk ejer i ryggen forventer vi, at en væsentlig del af væksten skal komme fra opkøb i branchen, udtaler Anders C. Anderson, administrerende direktør i Kosan Crisplant, til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065