Lindø-værftet skal forbedre sin effektivitet markant, hvis værftet, der beskæftiger 2.750 ansatte skal gøre sig forventninger om at overleve. Sådan lyder det fra værftets ejer, A.P. Møller.
- Vi arbejder ihærdigt på, at Lindø skal klare sig. Rederiet har lagt ordrer og investeret i værftet, men effektiviteten er for ringe. Hvis ikke den stiger, tror jeg ikke, at Lindø kan overleve, sagde Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk, til DR Nyheder Online.