23948sdkhjf

Haldor Topsøe går i opkøbstanker

Ambitiøse mål om en fordobling af omsætningen skal ikke blot sikres gennem organisk vækst. Haldor Topsøe anser det for nødvendigt med opkøb, hvis man skal følge med efterspørgslen.
Det øgede fokus på miljøet rundt omkring i verden er sød musik i ørerne hos ledelsen i katalysatorproducenten Haldor Topsøe. For øjeblikket går det så stærkt i den danske teknologikoncern, at koncernchef Niels Kegel Sørensen ikke tøver med udmeldinger om en omsætningsfordobling til 7 mia. kr. i løbet af de kommende fem år. Og ifølge Børsen skal den, stik mod traditionerne i den familieejede virksomhed, ikke udelukkende ske ved organisk vækst.

- Vi har altid udviklet alt selv, men med den fart, der er på globaliseringen, er det nødvendigt at købe op, ellers bliver vi for små. Der findes mange små og mellemstore virksomheder med spændende teknologier, som vi på sigt er interesseret i at overtage, siger Niels Kegel Sørensen til Børsen.

Det er blandt andet markeder som Rusland og Kina, der skal drive den høje vækst i Haldor Topsøe, selv om de to lande ikke just er kendt for høje miljøstandarder. Men ifølge Niels Kegel Sørensen er der for øjeblikket en stor politisk vilje på de to markeder til at ændre på tingene.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081