Nøgleordet hos Svendborg-virksomheden hedder robotter. For nok kan Ceropa ikke følge med de kinesiske lønninger, men den høje grad af automatisering har gjort, at det fynske værk alligevel kan konkurrere på prisen. Det skriver Børsen tirsdag.
- Jeg har talt med flere virksomheder, som får produceret varer i Kina. Nu siger de, at de vil trække produktionen hjem igen. Det viser sig jo, at de kan købe de samme varer i Danmark for tilnærmelsesvis den samme pris, udtaler ejer Michael Rasmussen til Børsen.
Det ultimative bevis kom for nylig, hvor Ceropa slog en kinesisk konkurrent i opløbet om en ordre. Danskerne var ganske enkelt 2 % billigere, og samtidig var der transportomkostninger at spare.