Ifølge Frederiksborg Amts Avis er det forsinkelser af en række tekniske aftaler og forhandlinger, der har udskudt genoptagelsen af produktionen. Derudover har der været problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft, og værket mangler p.t. 50 medarbejdere.
- Det er ikke afklaret endnu, hvornår vi kommer i gang. Selvfølgelig regner vi med at komme i gang i januar, men jeg tør ikke love noget, siger Flemming Thomsen, teknisk direktør hos Vorskla Steel Danmark A/S til Frederiksborg Amts Avis.