Uddannelse og lavere skat skal styrke Danmark
Dansk Industri fremlagde i går sin globaliseringsredegørelse, der kaster lys over Danmarks resultater og rammevilkår sammenlignet med 29 OECD-lande. Uddannelse og lavere skat skal være Danmarks svar på globaliseringen, lyder det fra DI.
- Vi kan selv gøre mest ved at satse på udvikling af kompetencer og se på skatten af ekstra indkomst. Det er her, vi skal sætte ind, siger Hans Skov Christensen, adm. direktør i DI, til Dagbladet Børsen.