Leverancerne til Venezuela drejer sig om luftværnssystemet Robot 70, som man lavede en kontrakt om tilbage i 2004. Det skriver DI.se.
- Vi fuldfører leveringsaftalen angående Robot 70 ifølge en kontrakt fra 2004, og vi gør det på en sådan måde, så vi ikke bryder den amerikanske embargo, siger Anders Florenius, informationsdirektør hos Saab til DI.se.
Normalt indgår der amerikanske dele i det svenske luftværnssystem, og derfor kan det vise sig at blive en særdeles ømtålelig affære, som Saab nu har startet. I yderste konsekvens kan et brud på embargoen betyde et totalt stop for import af amerikanske komponenter til Sverige, og det vil lamme den svenske forsvarsindustri og ikke mindst udviklingen af kampflyet Gripen, der indeholder mange amerikanske dele.