23948sdkhjf

K.P. Komponenter solgt til kapitalfond

Capidea Kapital A/S har indgået aftale om at erhverve aktiemajoriteten i K.P. Komponenter A/S pr. 29. november.
De nuværende aktionærer Martin Krogh Pedersen og Helle Krogh Pedersen fortsætter som store aktionærer, ligesom Industriudvikling fortsætter som aktionær. Martin Krogh Pedersen fortsætter som administrerende direktør og vil stå i spidsen for K.P. Komponenters videre udvikling og internationalisering.

- K.P. Komponenter har de seneste år gennemløbet en fantastisk udvikling. En udvikling som er et resultat af de betydelige investeringer, vi har foretaget og det store engagement, som ledelse og medarbejdere har udvist. Vi ved, at fortsat vækst kræver investeringer, internationalisering og videreudvikling af vores organisation. Vi er overbevist om, at vi i Capidea har fundet den helt rigtige samarbejdspartner, som både råder over kapital og netværk, der kan være med til at understøtte os i den videre udvikling, siger Martin Krogh Pedersen.

K.P. Komponenter er en af Danmarks største og førende underleverandører inden for spåntagende bearbejdning på CNC-styrede maskiner. Der fremstilles forskellige produkter til blandt andet dele til vindmøller, skibe, traktorer, bryggerier, boreplatforme etc. Virksomheden har i dag 170 medarbejdere.

Kilde: Capidea - http://www.capidea.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1