Med samarbejdet ønsker Metafix at tilbyde sine kunder en bredere vifte af kompetencer og ydelser. Hidtil har den nordjyske underleverandør være specialiseret i blandt andet laserskæring, stansning, kantbukning og svejsning. Det skriver Metafix i et nyhedsbrev.
- Metafix vil udnytte de tekniske kompetencer hos 2M Ståldesign således, at konstruktions- og produktionsgrundlaget bliver optimalt udført i designfasen. Dette medfører, at der kan tilbydes løsninger med forbedret produktionsflow til fordel for alle parter, skriver Metafix.
2M Ståldesign har otte år på bagen og er hjemmehørende i Hadsund lige som Metafix. Virksomheden har speciale indenfor blandt andet offshore, fødevarebranchen og stålkonstruktioner generelt.
Som et led i samarbejdet vil 2M Ståldesign fremadrettet også være at finde på eget kontor hos Metafix.
